Ekstremsport

Ulykkesforsikring ved ekstremsport

En ulykkesforsikring tegnes af langt de fleste danskere – og det er bestemt ikke uden grund. En sådan forsikring giver dig nemlig en økonomisk erstatning, hvis du kommer ud for en ulykke. Syge- og lægehjælpen skal naturligvis nok være der ligegyldigt hvad, men uden en god ulykkesforsikring, får du ikke en erstatning. Det er heldigvis ret sjældent, at vi får brug for forsikringen, men hvis du f.eks. dyrker ekstremsport, hvor risikoen for at komme til skade er forholdsvis stor, er det her ret vigtigt med en god og dækkende forsikring, der kan agere økonomisk redningskrans for dig, hvis uheldet er ude. Ulykkesforsikringen er altså vigtig at have for alle borgere, men endnu mere vigtig for lige præcis dig der dyrker sport, hvor skadesfrekvensen er stor.

Accident_BG_468x60_02-2015Hvilke situationer dækker ulykkesforsikringen?

Ulykkesforsikringen sikrer dig en økonomisk erstatning, hvis du kommer ud for en ulykke, der medfører varige mén. Forsikringen kan tegnes på alle de personer, der bor på den adresse, hvor du som forsikringstager har hjemme, og som endnu ikke er fyldt 65 år. Som hovedregel er der to forskellige typer forsikringer, du kan tegne hos stort set alle forsikringsselskaber; den almindelige forsikring, hvor du får erstatning, hvis du kommer ud for en ulykke, hvor noget udefrakommende er skyld i situationen, og så en udvidet forsikring, hvor det ikke er noget krav, at noget udefrakommende er årsag til ulykken. Hvis du har tegnet den almindelige forsikring, vil du altså ikke få tildelt erstatning, hvis du f.eks. falder ned ad trappen og brækker anklen. Du vil derimod kun være dækket, hvis du får en udefrakommende skade. Med den udvidede forsikring vil du være dækket i begge tilfælde. Selvom den ekstra dækning koster lidt mere, så er det værd at undersøge, hvilken pris ulykkesforsikringen kan erhverves til, så du altid er godt dækket.

 

Hvad skal jeg vælge, hvis jeg dyrker ekstremsport?

Hvis du dyrker ekstremsport, er det en god idé at undersøge, om din sportsgren vil være dækket af en almindelig ulykkesforsikring hos dit forsikringsselskab. Hvis det ikke er tilfældet, skal du have tegnet en udvidet forsikring, så du trygt kan dyrke din sport.

Selve ulykkesforsikringen kan tegnes, så den enten dækker i hele døgnet eller blot i fritiden. Mange vælger ikke at investere i en heltidsforsikring, da de allerede er dækket via deres arbejdsplads lovpligtige ansvarsforsikring i dagtimerne. Det kan dog stadigvæk godt være en god idé at tegne en heltidsforsikring, selvom du allerede er dækket på din arbejdsplads, da det er muligt at få tildelt erstatning fra mere end én ulykkesforsikring ad gangen.

 

Hvad dækker en ulykkesforsikring ikke?

Som nævnt tidligere skal du være opmærksom på, at en aktivitet som ekstremsport givet vis ikke bliver dækket af den almindelige ulykkesforsikring. Derudover dækker den heller ikke, hvis sygdom er årsag til ulykken. Hvis du f.eks. har fået kræft, dækker forsikringen altså ikke. Hvis du ydermere er påvirket af euforiserende stoffer eller alkohol under ulykken, vil du ligeledes ikke modtage erstatning.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *